Gung-Ho FM18 - #11

Wester

Indlæg: 369

Tilmeldt: nov 2015

3. dec 2017, 14:45

#0 - Forord Jeg var egentlig gået på pension men savner lidt at skrive samtidig med jeg gamer FM. Jeg går dog ikke specielt op i hvor mange der læser med, bare dem som læser med hygger sig med det og kan lide FM nørderier. Så hvilket bedre sted at skrive end på FMD? Her vil jeg få læsere der aktivt søger min tråd, da den sikkert bliver den eneste aktive på hele siden. Nogen genkender måske ?? tegnet i titlen. Til dem som ikke gør: ?? udtales gong hé men vi kender bedre udtrykket som Gung-Ho.. Wikipedia om Gung-Ho: Work Together-Work in Harmony Tilbage i tidligere versioner af FM blev udtrykket Gung-Ho brugt når man gik All out attack eller Overload. ?? taktikken er dog ikke overload men er en offensiv taktik med fokus på: Arbejd sammen i harmoni... ?? taktikken eller Gung-Ho om man vil, den har jeg kørt igennem flere FM sæsoner og FM18 skal ikke være nogen undtagelse. EDIT: Nå men siden vil ikke accepterer den kinesiske skrift og det ender med ??. Hvilket er mærkeligt da det virker i en tidligere tråd her på siden. Nå men pyt! Her er linket til den: http://www.fmdanmark.dk/topic/103
Kalle syntes godt om.

Senest rettet af Wester 3. dec 2017, 14:51

Var der nogen der sagde nørd?

Wester

Indlæg: 369

Tilmeldt: nov 2015

4. dec 2017, 07:30

#1 - Formationen Gung-Ho formationen var oprindeligt en skævvredet 4-1-4-1 som endte med en 4-3-3 i løbet af udviklingen af taktikken. I senere versioner har den taget form som 4-4-2, 4-2-3-1 og 4-3-2-1 formationer. I FM18 er vi tilbage til den oprindelige formation 4-3-3. Hvordan den tager sig ud med spillerroller og løbemønstre det gennemgår jeg senere.

Senest rettet af Wester 4. dec 2017, 07:30

Var der nogen der sagde nørd?

Wester

Indlæg: 369

Tilmeldt: nov 2015

4. dec 2017, 08:53

#2 - Målsætningen Som altid starter jeg FM18 sæsonen i Man Utd. Jeg tror det er sket en enkelt gang, at jeg er startet andetsteds. Når man er en kæmpe klub som Man Utd, så er målet selvfølgelig mesterskabet. Ellers må taktikken være en fiasko. Nu kender jeg ikke niveauet på AI’en i årets version af FM, da det er mit første spil. Det ændrer dog ikke på målsætningen, som er 1. pladsen i Premier League og Champions League triumf indenfor tre sæsoner. – Og jeg har fået en ganske fin start, nu håber jeg bare, at taktikken holder sæsonen igennem.
Var der nogen der sagde nørd?

QuesT

Ejer

Indlæg: 187

Tilmeldt: nov 2015

4. dec 2017, 14:42

Jeg vil med glæde følge denne blog God start du har fået, som du selv siger
Wester syntes godt om.

Kalle

Indlæg: 525

Tilmeldt: nov 2015

4. dec 2017, 18:36

Jeg forsøger selv at lege lidt med en 4-3-3 i den anden del af Manchester (krydser fingre for at det ikke lukker tråden ) og har endnu ikke helt ramt succes, så jeg følger med her og vil forsøge at lære lidt taktisk og om kombinationer af hvad der kan fungere.
Wester syntes godt om.

Wester

Indlæg: 369

Tilmeldt: nov 2015

5. dec 2017, 08:19

#3 - Team Shape: Flexible Helt tilbage fra FM08 eller 09 har min fortrukne taktiske struktur været balanceret eller Flexible som det hedder nu. Det startede, da jeg var med til at oversætte datidens FM bibel fra engelsk til dansk netop her på FMD. Den hed Tactical Theorems and Frameworks og var taktisk guide som hjalp en ind i alt det taktiske i FM og hvordan man byggede taktikker op. Her beskrev guiden f.eks. Sir Alex Fergusons tilgang til fodbolden som netop havde fokus på en balanceret spillestil.   Guiden er ikke længere at finde på FMD. Der var/er måske en version på FMF. Den kan i hvert fald googles frem. Den er sjovt nok stadig aktuel, hvis man gerne vil have indsigt i hvordan man bygger taktikker op. For FM’s taktiske motor er stadig bygget op omkring disse teorier. Her vil man især for et godt indblik i hvordan Team Shape fungerer. Oprindeligt startede Gung-Ho taktikken som en flydende taktik, da jeg gerne ville forsøge en blanding mellem den balanceret stil og på den tid det supermoderne Tiki-taka system som Barcelona kørte. Som FM-versionerne er kommet og gået, så er jeg dog hele tiden faldet tilbage til den balanceret stil, da den bare passer bedste med de ting, som jeg gerne vil opnå med mine taktikker. Jeg har altid stor fokus på løbemønstre og jeg søger hele tiden en balance i tingene. En balance mellem spillere der holder balancen, spillere der søger mellemrum og spillere der løber på længdegraderne.

Årets version af Gung-Ho er derfor bygget op omkring det Flexible system.

Var der nogen der sagde nørd?

Wester

Indlæg: 369

Tilmeldt: nov 2015

5. dec 2017, 08:53

#4 - Balance i tingene Alle hold i verden har en balancespiller. En spiller på midtbanen som bevarer roen, som fungerer som stødpude for forsvaret og som holder positionen centralt og som sætter bolden i rotation igen i offensiven. På det danske landshold er det William Kvist, Barcelona har det været Busquets, i Madrid Casemiro og i Man Utd Carrick og nu Matic der indtager den rolle. Alle hold har en ”6’er” som holder balancen. En spiller der sjældent trækker de store overskrifter men er livsvigtigt når man skal strukturer sin taktik. Ofte er 6’er ret udskældt netop fordi han er lidt ”usynlig” men hans betydning for holdet og manageren er uvurderlig. Ofte går vigtigheden af 6’eren først op for folk når han er væk. I starten af Åge’s tid som landstræner, der manglede William Kvist typen bare og det hele blev lidt panisk og uden struktur. Det samme har været tilfældet i de perioder Carrick ikke har været med i United og før Matic kom til. Så husk en 6’er, du kan simpelthen ikke leve uden! 6’eren kan tage mange former men er altid i en spiller med defensiv rolle. Det kan være en ankermand på DMC positionen, en Dyb Playmaker på CMd positionen eller som jeg ofte vælger en Central Midtbanespiller på CM positionen i defensiv rolle. Han står beskrevet som: Den centrale midtbanespiller er bindeled mellem forsvar og midtbane og han tager sit udgangspunkt dybt hvor han kontrollere tempoet i spillet centralt i banen. - Det er netop dette jeg søger og derfor jeg har valgt denne rolle som min 6’er.
Var der nogen der sagde nørd?

Wester

Indlæg: 369

Tilmeldt: nov 2015

5. dec 2017, 22:55

#5 - Bindeleddet Mine taktikker har altid to bestemte roller. Balancespilleren som jeg gennemgik i seneste indlæg og så Bindeleddet, som jeg vil gennemgå i dette indlæg. Bindeleddet er den spiller, der binder midtbane og angreb sammen. Rollen som bindeled kommer i mange flere variationer end tilfældet er med Balancespilleren, da Bindeleddet kan indtage mange forskellige positioner og roller. Det vigtige er, at man har en spiller på AMR/AML/AMC/STC positionerne som indtager rollen som bindeled. En som falder ned/ går ind i mellemrummet mellem midtbane og angreb og binder tingene sammen. I den populærere 4-2-3-1 formation er det oplagt at bruge AMC positionen til det. Jeg spiller dog en 4-3-3 uden en AMC, så jeg skal finde mit bindeled et andet sted. I den første Gung-Ho taktik forsøgte jeg at skabe ”Den falske 9’er” til den rolle. Det var før Den falske 9’er var en fast rolle i FM. Så jeg måtte opfinde ham selv. Her skulle han falde ned i ”Smørhullet”, som jeg kaldte det, altså det centrale mellemrum mellem midtbane og angreb. Ideen var, at han skulle skabe frirum, som mine AMR/AML kunne udnytte. Og den ide genbruger jeg i årets version. Jeg har dog ikke nogen naturlig Falsk 9’er i United truppen og jeg er ikke særlig vild med rollen i FM. Jeg syntes han dribler for meget, skyder for meget udefra og bliver retvendt alt for hurtigt. Jeg søger mere en spiller som evner at holde lidt i bolden, så mine AMR/AML kan nå at løbe dybt på længdegraderne. Jeg vil gerne have en smule mere fysik på min angriber end jeg får med en Falsk 9’er. En som går med i feltet på indlæg og kan fungere som ”Target Man” eller som nogen kan også selv tager de byde løb, så der skabes plads foran ham, hvor mine kanter kan krydse ind. Det kræver en mere komplet angriber og derfor har jeg valgt den Komplette angriber i support rolle. Han bevæger sig frit og kan både gå bredt, gå ned i banen eller smutte afsted dybt. Han holder en smule mere i bolden men har også et kreativt snit over sig og spiller gerne med stor risiko i forsøget på, at låse modstanderen op.
Var der nogen der sagde nørd?

QuesT

Ejer

Indlæg: 187

Tilmeldt: nov 2015

6. dec 2017, 10:34

Jeg er så dejligt glad for at du laver lidt taktik igen, jeg har nok en del af tankerne fremme når jeg laver taktik, men det er rart at få det genopfrisket

Kalle

Indlæg: 525

Tilmeldt: nov 2015

6. dec 2017, 14:27

Glæder mig til at se instruktionerne og mere kombinationen af de offensive roller, da det nok er der mit problem ligger. Indtil videre er det jo bare basics
QuesT syntes godt om.
Top