CRYSTAMIX - skabelsen

whapz

Indlæg: 37

Tilmeldt: dec 2015

29. jun 2016, 11:17

Skabelsen af eget koncept

- CRYSTAMIX

Hele ideen med denne tråd er, at jeg vil skabe en taktik ud fra mine favoritpositioner -og roller på banen, hvorfra jeg vil danne et mønster for, hvordan jeg har tænkt mig, at det skal hænge sammen i praksis. Herefter vil jeg forsøge mig med taktikken rundt i forskellige klubber i Europa. Startdestinationen bliver i en af mine FM-favoritter, RB Leipzig.

Senest rettet af whapz 29. jun 2016, 11:17

whapz

Indlæg: 37

Tilmeldt: dec 2015

29. jun 2016, 11:19

For de, der har læst eller fulgt min anden taktiske tråd, Fra idé til handling, vil der igen blive lagt fokus på et smalt system, hvor de kreative og dominerende roller i taktikken er roller, der opererer på en eller anden måde centralt. Da jeg fandt disse roller og satte dem op i en formation, så det derfor således ud:

Formationen

Senest rettet af whapz 29. jun 2016, 11:20

whapz

Indlæg: 37

Tilmeldt: dec 2015

29. jun 2016, 11:21

Da jeg satte mig ned og tænkte over, hvordan jeg ville spille, kom jeg frem til nogle punkter, som jeg følte var væsentlige; Kampdomination Spil centralt Kontrolleret spil Pres på boldholder og genpres Disse faktorer fik jeg ført over til følgende holdinstruktioner:

Holdinstruktioner

I de kommende indlæg vil jeg begrunde spillerrollerne, hvordan de skal agere og tanker bag deres mentalitet.

whapz

Indlæg: 37

Tilmeldt: dec 2015

29. jun 2016, 11:22

Backs og midterforsvaret

Backs: Da min formation er smal, er det vigtigt for mig, at mine backs kommer med frem. Samtidig skal de holde den defensive struktur og holde modstanderne fra at slå for mange indlæg. Derfor har jeg valgt rollen "back" i angrebsmentalitet, så de kommer med frem. De er hermed også holdets bredde spillere, så de vil naturligt få slået mange indlæg. Derfor skal mine backs ikke kun være gode defensivt. Jeg foretrækker de også kan noget frem i banen. Midterforsvaret: Jeg foretrækker, at de centrale forsvarsspillere er ganske almindelige stoppere. De skal kunne læse spillet, heade, tackle og markere. Hurtighed, afleveringsdygtighed  og overblik er bare en sidegevinst for gode stoppere. Har mine midterstoppere derfor gode stats i aflevering, overblik og teknik, laver jeg deres roller om til boldspillende forsvarer. Jeg forventer af mine midterstoppere, at de holder strukturen og vinder de dueller, der nu skulle opstå. Derfor får de forsvarsmentalitet - og i tilfælde af, at rollen bliver boldspillende, får han akkurat samme instruktioner, som den oprindelige midterforsvarer, den eneste forskel er, at han slår lidt flere risikable afleveringer.

whapz

Indlæg: 37

Tilmeldt: dec 2015

29. jun 2016, 11:22

De centrale spillere på midtbanen

I dette afsnit vil jeg komme ind på de spillere, der udgør formationens centrale midtbanepositioner. Den defensive midtbanespiller, box-box-midtbanespilleren og skyggeangriberen. Den defensive midtbanespiller: Hans primære rolle er at beskytte forsvaret og holde sin meget centrale position i opstillingen. Når backs går med frem, er det vigtigt, at han er klar til at være støttespilleren i det defensive. Når han spiller bolden rundt, skal han ligge de stensikre afleveringer, hvor han skal finde de mere kreative folk på banen. De vigtigste egenskaber for folk på positionen er derfor tackling, styrke og placeringsevne. Hvis man skal have luksusegenskaber, kan man også kigge på aflevering, markering, aggressivitet og arbejdsevne! Hans mentalitet er derfor også sat til "forsvar". Box-box-midtbanespilleren: Holdets energibombe er at finde her. I det defensive skal han være deltagende i presspillet og holde strukturen. I offensiven skal han kunne bidrage med løb omkring boldholderen. Han skal altså være bevægelig både med dybdeløb og være tilgængelig i selve opspillet! Denne rolle finder jeg utroligt spændende, da det både kan være playmakertyper og arbejdsheste, der kan egne sig i denne rolle. For at finde holdets box-box spiller, kigger jeg mest på aflevering og udholdenhed. Skal man være striks, kan løb uden bold, overblik, teknik og fart også være en virkelig god faktor i rollen. Skyggeangriberen Den måltruende, offensivt indstillede midtbanespiller er at finde her. Han skal bidrage meget i presspillet fremme i banen og lave massere af løb i det offensive spil. Da han er placeret på den offensive midtbane, forventer jeg også, at han bidrager i det opbyggende spil. Derfor er denne rolle lidt mere krævende end de to foregående. Af egenskaber skal han altså være en måscorende playmakertype. Derfor er afslutning, aflevering, løb uden bold og overblik meget væsentligt. Han skal kunne sætte medspillere i scene og være villig til at tage dybe løb, der fører til mål.

Sjoller225

Ejer

Indlæg: 112

Tilmeldt: nov 2015

29. jun 2016, 20:32

Dejlig læsning!
whapz syntes godt om.
Ejer af  http://www.fmdanmark.dk  &  http://www.yourfootballcareer.com Er du i tvivl om noget, så send mig en privat besked.

Kalle

Indlæg: 528

Tilmeldt: nov 2015

29. jun 2016, 21:42

Det virker spændende det her! Jeg følger med.
whapz syntes godt om.

whapz

Indlæg: 37

Tilmeldt: dec 2015

30. jun 2016, 13:58

Snævre kanter

På højrekanten har jeg valgt den brede playmaker, som jeg har forelsket mig meget i, i forbindelse med denne version af FM. På modsatte fløj har jeg en invendig angriber, som jeg også finder utroligt spændende! Hvordan deres bevægelses -og afleveringsmøsntre er tiltænkt, vil jeg komme ind på i dette afsnit. Den brede playmaker: Holdets nok allervigtigste position er tiltænkt her. Der er store forventninger til spilleren, der får tildelt denne position! Når holdet har bolden, skal han bevæge sig ind mod den centrale del af banen, hvor han skal finde positioner, der kan gøre sine medspillere gode. Så snart bolden kommer på den sidst tredjedel, skal han iscenesætte en holdkammerat; om det er en back i overlap, en angriber der falder dybt eller et sideskift, er underordnet. Der er bare fokus på, at han har de kreative evner i orden. Rollen er valgt med mentaliteten "angreb", da han så vidt muligt skal være at finde på den sidste tredjedel af banen. Denne position vil derfor kræve gode stats i aflevering, overblik, teknik og teamwork. Skal man være ekstra kritisk, kan man kigge på placeringsevne, koncentration, first touch og fart. Som en sidebemærkning, skal den brede playmaker i højre side helst være venstrebenet, da han både trækker ind i banen med bolden og modtager bolden centralt. Den invendige angriber Han er tiltænkt som holdets trussel fra kanten. Hver gang holdet har bolden, vil han forsøge med løb fra venstrekanten og direkte ind i bagrummet bag modstandernes forsvar. Han skal derfor både forsøge at løbe i giftige positioner og tage opmærksomhed for at skabe plads til holdets andre målscorere. Når bolden spilles bredt i modsatte side, skal han være at finde i eller omkring feltet for at udgøre en ekstra måltrussel. Det kan altså sagtens være en angriber-type, der bliver sat ud på denne position. Det defensive arbejde er begrænset, da han er sat i roller "angreb". Af vigtige egenskaber, skal han have fart, teknik og løb uden bold. Der kan også ses på ting som afslutning, langskud, indlæg og aflevering. Da hans løb vil skære ind i banen, vil min invendige angriber i venstre side ALTID være højrebenet.

whapz

Indlæg: 37

Tilmeldt: dec 2015

1. jul 2016, 11:16

Forreste og bageste mand

I dette afsnit, vil jeg komme ind på mit valg af målmand og angriber i CRYSTAMIX. Jeg har valgt hhv. sweeper-keeper og dybdeliggende angriber på disse to positioner. Sweeper-keeperen: Han er simpelthen den slags målmand, der har imponeret mig mest i udgaven af FM. Rollen er sat til "forsvar", hvor han er meget påpasselig med sine indgreb ud af buret. Samtidig er han mere deltagende i spillet end den normale målmand, hvor han i min taktik bliver instrueret i at lave simple afleveringer til backs. Samtidig kommer han lidt ud i feltet for at opsnappe for lange stikninger fra modstanderne. Når jeg finder en keeper, kigger jeg meget på stats i reflekser, en mod en og kommunikation. Det er svært for mig yderligere at gå i detaljer om målmanden, da jeg simpelthen ikke kender nok til rollen Den dybe angriber: Her er omdrejningspunktet, der skal sammenflette midtbanen og angrebet. Han har en stor andel i det offensive spilmønster, da han trækker ned i banen for at modtage bolden og får den fordelt derfra. Slår han den for eksempel ud til en fremadstormende back, skal han selv med i feltet, og sender han en stikning til skyggeangriberen eller den indvendige angriber, skal han med i feltet for en eventuel returbold. Med andre ord, skal han altså have en fod med i rigtig mange ting i dette smalle system, da han ofte har sidste eller næstsidste fod på bolden. Den dybe angriber skal have gode stats i ting som aflevering, overblik, førsteberøring og afslutning. Man kan også kigge på fart, hovedstød, styrke, løb uden bold. Dog har jeg erfaret, at han ikke behøver være totalt komplet til disse ting for at udfylde rollen. En targetman eller teknikker kan altså også sagtens bruges som en dyb angriber! Dette var en forklaring om mine spillerroller i taktikken CRYSTAMIX. På papiret og teoretisk, føler jeg selv, at det er nogenlunde udtænkt og klar til at blive prøvet i praksis! Som nævnt i første afsnit, var første destination RB Leipzig, men da mine screenshots er gået tabt, vil jeg forsøge mig andetsteds, nemlig i Spanien og Real Sóciedad! En klub jeg aldrig har forsøgt mig i før i FM-sammenhæng.

Senest rettet af whapz 1. jul 2016, 11:17

Kalle

Indlæg: 528

Tilmeldt: nov 2015

1. jul 2016, 16:16

Det kan jo være du er nød til at tweake rollerne lidt til de spillere du nu har til mulighed. Glæder mig til at se om den fungerer fra første dag, eller om du er nød til at ændre lidt på den og hvad du så vil ændre.
Top