Uge 17 - Skal FMD Lukke ned igen?

Sjoller225

Ejer

Indlæg: 112

Tilmeldt: nov 2015

28. apr 2016, 20:39

Kort og godt spørgsmål? Forum er ikke så aktivt som vi havde regnet med, efter vi har fået det op at køre igen. I starten var der rigtig godt aktivitet fra jer brugere af, og det var dejligt at se. Men de seneste par uger, har aktiviteten været nærmest ikke eksistrende. Vi har "genåbnet" siden for jeres skyld, da der var flere der savnede FMD. Nu er det her, men det virker som om at folk har mistet interessen igen, eller? Hvis folk ikke har lysten til FMD, så lukker vi siden ned igen, for hvem gider bruge penge på noget som man ikke bruger? (Lidt som dem der har medlemskab til fitnesskæder, men aldrig bruger det) Byd ind folkens i denne debat. Det gælder sidens fremtid, kort sagt!
Ejer af  http://www.fmdanmark.dk  &  http://www.yourfootballcareer.com Er du i tvivl om noget, så send mig en privat besked.

Kalle

Indlæg: 507

Tilmeldt: nov 2015

28. apr 2016, 21:04

Det er svært at være uenig med fakta. Og fakta er bare at FMD ikke har fundet den succes og aktivitet igen. Jeg ville da ønske at FMD ikke lukkede ned, men hvis det koster penge og ikke bliver brugt, så er det jo spild af penge. Jeg tror bare at en del brugere mistede lysten til FMD efter dens lange pause, hvor der altid har været et par erfarerende som virkelig har gjort et godt arbejde for siden og holdt andres interesse oppe og lavede spændende blogs/netspil, som andre ville følge med i. Crewet har dog gjort deres bedste, fordi de konkurrencer til månedens fokus har faktisk fået en del opmærksomhed og deltagelse.

drkevorkian

Indlæg: 67

Tilmeldt: nov 2015

28. apr 2016, 21:14

Jeg tror at I har sigtet for bredt med denne version af fmdanmark. Der er 35 forskellige sektioner i forummet. Mange af dem er aldrig blevet brugt. Jeg synes i skal fjerne 2/3 af dem. Det er for uoverskueligt pt. Hvis jeg skal spille FM (hvilket sker uhyre sjældent), så er det nærmest kun netspil der er interessant. Og det har der været alt, alt for lidt af. Nu om dage er det super interessant (ifølge Kalle), at se folk der streamer deres spil. Det synes jeg ikke rigtig der er noget af her. Måske I kan overtale BIG T til at streame, og lade folk kikke med? Han spiller i hvert fald hver eneste minut han ikke sover, eller er på arbejde. Det var lige de første par tanker herfra. Der kommer mere, hvis jeg lige finder på noget.

Sjoller225

Ejer

Indlæg: 112

Tilmeldt: nov 2015

28. apr 2016, 21:18

Dejlig feedback... Keep it coming
Ejer af  http://www.fmdanmark.dk  &  http://www.yourfootballcareer.com Er du i tvivl om noget, så send mig en privat besked.

Stef

Indlæg: 34

Tilmeldt: dec 2015

29. apr 2016, 01:12

Jeg kan kun svare fra mit eget synspunkt, men jeg formoder, at jeg ikke er den eneste, der har det på den måde. Jeg tror simpelthen, at problemet er, at det tog for lang tid for siden at komme op at køre igen. Jeg var online mere eller mindre hver dag førhen, og siden var en af mine "go to"-hjemmesider. Da siden så faldt sammen og var væk i et år, eller hvor længe det nu var, så fandt jeg simpelthen andre sider til at lukke mit "behov", og der vil skulle et eller andet ekstraordinært til, før jeg for alvor ville blive aktiv herinde igen. Hvad det helt præcist skulle være, kan jeg desværre ikke rigtig svare på. Jeg behøver ikke rigtig en FM-side længere, og jeg tror, at der er mange, der er i samme båd. Derudover synes jeg, at jeg bare ved at besøge FMFreaks kort kan se, at de har fået flere af de gamle brugere herfra derover. Måske er der ikke længere et rigtigt marked for mere end en side af denne kaliber, hvilket selvfølgelig er enormt surt for jer, der har lagt helt enormt meget arbejde i det den seneste tid. Jeg ved ikke rigtig, om mit indlæg kan bruges til noget, men det er da lidt af grunden til, hvorfor jeg personligt ikke rigtig har bidt på i denne omgang.

bech1303

Indlæg: 36

Tilmeldt: nov 2015

29. apr 2016, 01:49

Jeg syntes bestemt ikke den skal lukke ned. Der er skam plads til mere end én side på den danske FM scene. Dog skal der ske et eller andet. Man kan ikke altid lade det være op til brugerne. Jeg kender ikke de præcise tal for driften af FMD. Men når jeg nu ved hvor den er hostet og kender deres priser, så er det jo ikke særlig mange penge det drejer sig om. Men jeg syntes da man skal gøre en indsats for at skaffe sponsorer der kan give præmier og diverse ting væk til folk på siden der vinder konkurrencer. Jeg ved der er masser at hente, og jeg ved at mange af de partnere som SI-Games og Sega benytter sig af kender FMD fra gamle dage. Og der skal altså ikke meget til for at blive den største side igen. Meget af det der før var FM scenens force var jo downloads. Og den har steam mere eller mindre overtaget, Men derfor er der stadig meget man kan gøre. Jeg syntes man skal gøre en indsats, men scenen har jo traditionelt været lidt laaaangsom fra ca april til september. For at få lidt mere liv, kunne man jo eventuelt lave en aftale med tipsbladet eller bold.dk om man måtte linke en nyhed og så lave en diskussions tråd til artiklen. Ved godt det ikke er meget FM, men meget af det der blev debateret dengang var jo lige så meget fodbold som FM

JT

Indlæg: 30

Tilmeldt: dec 2015

29. apr 2016, 03:07

Jeg kommer lige med et par pointer her. Som det er nævnt, så var FMD en side, som man kiggede på flere gange om dagen. Ja, måske stod den endda åben hele dagen. Det, der ramte mig hårdest, var alt det arbejde, der var lagt i den gamle side forsvandt. Jeg havde endeløse screenshots, historier og fortællinger fra mine saves, som jeg elskede at dykke ned i. Det er væk. Det var sgu en mavepuster af dimensioner. Jeg ved godt, at I ikke kan gøre noget ved det - det har bare fjernet lidt af lysten. Derudover er der også bare mange fede typer, der er forsvundet. Det er nok ikke nogen hemmelighed, at der er nogle typer, som jeg savner. Druck, Adzke, Taste, Le Sygnok osv., som jeg havde meget sjov med. Det var i hvert fald også nogle af dem, som jeg brugte meget tid med. Men de er jo væk - og intet ondt ord om folk, der er tilbage - men jeg kom meget for at hyggesnakke med bestemte folk. Resten var jeg lidt ligeglad med. Når de så er væk - og mine historier er væk, så har jeg ikke meget at komme efter. Jeg ved ikke, om man skal begynde at tænke over, hvordan man bruger en FM-side. Det kunne være, at man skulle prøve at nytænke, hvad man kunne gøre med siden. Fordi lige nu er der ikke meget forskel på FMD og FMF (i udvalget) - og jeg ville til hver en tid vælge den aktive side, hvor jeg ville kunne få et hurtigt svar. Det er i øjeblikket FMF. Måske kunne man prøve at kigge på nye tendenser - er streaming det nye? Er fællesspil det nye? Find en eller anden niche, som FMD skal være rigtig god til. Noget af det, som jeg har været særligt imponeret over er månedens fokus. Det har været historier, der har givet en lyst til nye ting. Det har tændt en gnist af og til - og ikke mindst, så har man mærket dedikationen lyse ud af det. Det kræver sgu noget af søsætte sådan et projekt. Jeg savner, at man finder en eller anden ting - der ligesom er sidens trademark. Det kunne nemt være månedens fokus, men det kunne også være challenges eller noget tredje. Der skal være noget, der gør, at man kommer til FMDanmark. Det kan være pisse svært at opfinde den dybe tallerken, men prøv at tage nogle chancer. Det, jeg tror, vi fleste nok venter på, er om siden holder. Det er så demotiverende at lave noget - for så at se det forsvinde. Rom blev ikke bygget på en dag - og det gør aktiviteten heller ikke. Det er noget, der bare skal komme naturligt. Det ville i hvert fald være forkert at give op allerede. Det er bare så drøn ærgerligt, at siden lå død så længe. Det knuste et V4-momentum, der var det bedste, der var sket for FM-scenen længe.

Wester

Indlæg: 354

Tilmeldt: nov 2015

29. apr 2016, 07:26

Det er ikke kun FMD der lider under dette problem, FmF har også hårde dage. Det er et generelt problem med FM-scenen. Det er bare for at sige, at det ikke kun er FMD der lider. Vi er simpelthen ikke mange tilbage og det er enormt svært at lokke nye brugere til. Alt hvad de skal bruge er på Steam.
Var der nogen der sagde nørd?

SotD

Ejer

Indlæg: 610

Tilmeldt: dec 2014

29. apr 2016, 08:04

For mit vedkommende handler det ikke om penge. Jeg kan godt betale de kroner det koster årligt, men det handler i høj grad om min tid, og mit engagement. Jeg skal gerne indrømme, at jeg har brugt en del tid på at få siden op at køre, få den til at virke, og skrive artikler, lave konkurrencer, sikre gode priser på FM15 og skaffe præmier af temmelig høj værdi (særligt for et nyt site uden brugere). Og det drive jeg har brugt, forsvinder når folk ikke kommenterer på det. Og hvis ikke vi, som crew skaber noget, så bliver det selvsagt en ond spiral, hvor der sker mindre og mindre. I starten bød brugerne ind med ting de gerne ville have på siden, så jeg havde noget at gå ud fra. Noget som netspil, streaming af spil osv. har jeg ikke hørt et egentligt behov for. Netspil er jo forsøgt af folk udenfor crewet, men der er ingen tilslutning. Jeg sætter stor pris på jeres input her, og vil bruge det til at vurdere hvad min indsats skal være fremadrettet. Nu kørte jeg fuldt blus på "månedens fokus" i februar, og har kørt lavt blus på "månedens fokus" i april, og kan ret beset ikke mærke nogen forskel på brugernes aktivitet i forhold til Island i henhold til SIF. Den eneste forskel er mængden på mine egne indlæg.

Følg os på Facebook og Twitter

SotD

Ejer

Indlæg: 610

Tilmeldt: dec 2014

29. apr 2016, 08:17

bech1303 skrev:Men jeg syntes da man skal gøre en indsats for at skaffe sponsorer der kan give præmier og diverse ting væk til folk på siden der vinder konkurrencer. Jeg ved der er masser at hente, og jeg ved at mange af de partnere som SI-Games og Sega benytter sig af kender FMD fra gamle dage. Og der skal altså ikke meget til for at blive den største side igen.
Vi har allerede doneret præmier for en samlet værdi mere end 2000kr. - og der kommer flere præmier i løbet af året, men sponsorer er ikke nemme at få, hvis man ikke giver noget igen. Vi lavede et ret godt (synes jeg selv) samarbejde med Unisport, men de modtager INGEN kliks fra os - som i overhovedet - Og derfor kan vi godt vinke farvel til det samarbejde fremadrettet. Derudover er der hentet sponsorer fra tidligere spillere (SIF) som har både økonomisk værdi og sjov gimmick værdi, og der er hentet trøjer ind til både SIF og fremtidige månedens fokus med autografer. De ligger vel på 5-600kr. i værdi foruden det faktum at det ikke er noget man egentlig kan købe. Så jeg har i dén grad forsøgt at "købe" folk tilbage med præmier, konkurrencer osv. - Men uden held. Det er også markedsført efter alle kunstens regler på Facebook, Twitter, Linkedin mm. Jeg føler ikke det er noget der giver brugere - I hvert fald ikke aktive brugere. Jeg modtager meget gerne nogle forslag til hvordan jeg eventuelt kan gøre det bedre. For hvis jeg har overset en god måde, så skal jeg selvfølgelig rette ind.

Følg os på Facebook og Twitter

Top