The Football Manager’s Guide to the Galaxy

Wester

Indlæg: 354

Tilmeldt: nov 2015

10. feb 2016, 08:28

Indholdsfortegnelse

De indledende øvelser GIV ALDRIG OP! Keep It Simple Stupid Skab et godt flow Skab en ramme Sæt realistiske mål Den rette filosofi Den rette managerprofil Arbejdsfordeling Kog opgaven ned Uddelegere opgaverne Taktiske grundprincipper Udtænk et taktiskkoncept Taktiske teorier Gør det selv Det handler om balance Bind tingene sammen Mentalitet og organisation Løbe og spilmønstre samt spillerroller Holdinstruktionerne Min egen taktik Konceptet Mentality & Team Shape Spil & Løbemønstre Formation & Spillerroller Holdinstruktioner Hjørnespark Marvin, The Paranoid Android Give me a KISS Mandskabspleje Hold moralen høj Holdmøder Har du snakket med dine spillere i dag? Vær tydelig, håndfast og respektfuld Rotation er nøglen til succes Så drop ham dog! Træning Preseason træning Den generelle træning Trænerstaben Akademiet Akademiet Arbejdet med u18 Arbejdet med u21 Talenter på førsteholdet Træning & ungdomsfcliteter Alt det løse En god start Sæsonen 2015/16 og den nye kortsigtede målsætning Sæsonen 2016/17

Senest rettet af Wester 28. feb 2016, 08:45

Var der nogen der sagde nørd?

Wester

Indlæg: 354

Tilmeldt: nov 2015

10. feb 2016, 08:30

Football Manager er et kompliceret spilunivers, hvor der er en galakse fyldt med ting, som man skal forholde sig til, hvis man vil overleve. Dette spilunivers bliver år for år udvidet og det bliver svære og svære at orienterer sig. I denne blog vil jeg give mit bud på hvordan man kommer igennem FM-universet og det er egentlig ret simpelt faktisk. Det bliver ikke en super guide, som bilder sig selv ind det er den eneste løsning og eneste måde at spille FM på. Der er et hav af tilgange og mange af dem vil give succes. Dette er en blog om, hvordan jeg griber spillet an og jeg vil guide jer rundt i de forskellige aspekter af spillet, lige fra taktik til træning og scouting og vigtigere endnu hvilke ting jeg spiller let springer henover og hvorfor. Kort sagt er det en blog med gode og sikkert også dårlige råd, som du kan bruge som inspiration til dit eget spil. Og du er mere end velkommen til at byde ind med din tilgang efterhånden som emnerne udfolder sig. Og du må også gerne meget gerne komme med ideer til emner. Jeg har været med siden spillets start tilbage i starten af 90erne og hvert år bliver jeg mega frustreret over den nye sværhedsgrad, de nye tiltag og udvidelser af universet. Jeg er efterhånden også en ældre herre og det gør det ikke nemmere at lære nye ting. Hver gang det nye FM udkommer, så tænker jeg tilbage på de gode gamle og mere simple dage. Og jeg er ikke den eneste. Hvert eneste år er der altid nogen som hyler og tuder over det nye FM og jeg skal ikke gøre mig hellig. Jeg har også selv været med i det kor af grædekoner i enkelte versioner. Men hvert år ender jeg til sidst med at syntes årets version er det bedste hidtil i serien. Sådan er det også gået med FM16 og i det næste afsnit vil jeg afslører hvorfor. Men grundlæggende handler det om, at jeg hvert år nægter at give op og ender med at knække koden, i hvert fald knække den nok til at jeg får en fed FM sæson.

[font=gabriola:3p0dov26]Giv aldrig op![/font:3p0dov26]

Senest rettet af Wester 11. feb 2016, 07:35

Var der nogen der sagde nørd?

Wester

Indlæg: 354

Tilmeldt: nov 2015

10. feb 2016, 08:55

Som nævnt så bliver jeg hvert år skide frustreret over alle de nye ting og jeg har svært ved at finde ud af hvad der er vigtigt og hvad der er mindre vigtigt. Hvert år falder jeg tilbage til disse ord: Keep It Simple Stupid. Jeg har fundet ud af, at jo mere simpelt jeg forholder mig til spillet, jo større succes får jeg. Det er den tilgang der virker bedst for mig. Det vil du opleve hele vejen igennem guiden/bloggen, at jeg i hvert emne forsøger at finde den nemmeste og mest simple løsning. Men hvad betyder det så? Jo det betyder blandt andet, at jeg inden jeg starter et savegame, så sætter jeg mig en målsætning. Hvad vil jeg opnå med dette savegame, for det kan varierer fra gang til gang. Derefter begynder jeg at koge opgaven ned. Hvad skal der så til for at opnå dette? Alt andet er bare støj og ikke noget jeg vil bruge tid på. Et godt eksempel er ved et Akademi spil, hvor man satser på unge spillere af egen avl, så er der jo ingen grund til at bruge en masse tid på at spejde efter spillere i alle lande i alle aldre. Hele denne tankegang er hver FM sæson med til at give mine savegame et godt flow og jeg opnår nogenlunde succes. Det vil sige, at jeg som regel når min målsætning, sjældent bliver fyret og får nogle fede spiloplevelser. Det betyder dog også, at jeg sjældent laver resultater af en helt anden verden og vinder mesterskabet med Leicester i første sæson eller noget andet der er totalt urealistisk i virkeligheden.

[font=gabriola:1kbvteqq]Keep It Simple Stupid[/font:1kbvteqq]

Senest rettet af Wester 11. feb 2016, 07:41

Var der nogen der sagde nørd?

Wester

Indlæg: 354

Tilmeldt: nov 2015

10. feb 2016, 09:10

En fed spiloplevelse kræver et godt flow med en fornuftigt tempo. Det værste er, at sidde og blive frustreret over loading tid og unødvendige informationer og nyheder. Det er spil af tid i min verden. Nu kan vi alle jo ikke have en super computer, personligt har jeg været heldig at skaffe en ny i efteråret men før det, sad jeg ved en gammel spand og derfor var det vigtigt, at jeg fandt den rigtige opsætning. Det brugte jeg meget tid på i starten, så jeg fik et ordentlig flow og gør det til dels stadig. Du kan f.eks. under indstillinger i FM fanen gå under: Detail level. Her kan du rette til hvor mange deltaljer du vil have i løbet af spillet fra de forskellige ligaer og turneringer. Personligt sætter jeg alt til minimum og none. På den måde får jeg kun informationer fra de ting mit eget hold deltager i. Jeg er egentlig ligeglad med hvordan det går i den danske pokalturnering. Så her kan du tilpasse tingene, så du kun for informationer om de ting du ønsker at vide noget om. Det kan give et rigtig godt boost i dit spiltempo. Det oplagte råd finder du i starten af spillet når du sætter spillet op. Her skal du lave den database savegamet skal have. Her er det vigtigt, at du fra start ved hvad du vil med dit savegame. For skal du i gang med et savegame der omhandler spillere af egen avl og nation, så er der jo ingen grund til at have en hulens masse nationer med. Tilret DB’en så den passer til savegame du skal have. Personligt spiller jeg som regel med 10 nationer med de to bedste divisioner og large DB. Det giver en DB med 50000 spillere, hvor computerens præstation stadig er på 5 stjerner og spillets hastighed lander 3,5-4.0 stjerner. Med min gamle maskine var jeg nede på 3-5 nationer for at få tempo i spillet, for hvis der er noget der dræber min lyst, så er det et langsomt spil. Der er flere ting som du kan gøre i løbet af spillet, såsom tildele din stab arbejdsopgaver som du ikke selv gider varetage og du kan sætte tempoet op i kampene men alt det kommer vi ind på senere.

[font=gabriola:147q0y1c]Skab et godt flow[/font:147q0y1c]

Senest rettet af Wester 11. feb 2016, 07:54

Var der nogen der sagde nørd?

Wester

Indlæg: 354

Tilmeldt: nov 2015

10. feb 2016, 10:35

Inden du går i gang, så er det et godt råd, at du ved hvilket slags savegame, som du går efter. Der er dem som bare spiller spillet og ser hvor tingene bærer dem hen men min påstand er, at en ramme for spillet hjælper en til en fed spiloplevelse. En ramme der er med til at målrette den opgave man står foran. Det er med til at fastholde en og skabe fokus, så man ikke bare laver det samme som sidste gang man spillede. Det fastholder en i spillet og det er nemmere at leve op til råd 1 som var: GIV ALDRIG OP! Personligt elsker jeg, at spille diverse challenges som jeg finder eller skaber selv. Her vil jeg gerne slå et slag for challenges sektionerne på både FMFreaks og FMDanmark. Her finder du en masse fede udfordringer i alverdens afskygninger. Her kan du også dele de udfordringer, som du måske skaber for dig selv. De er med til at skabe en ekstra dimension til dit spil og så er det bare sjovt at kæmpe mod de andre FM-nørder. Der findes også et hav af spilkoncepter, hvor man skal holde sig indenfor en række regler. Et klassisk ekssempel på dette er Lower League Management eller forkortet, LLM. FMFreaks har et par ældre guides som omhandler dette emne, hvis det skulle være noget for dig. De kan nemt oversættes til FM16. Lower League Management LLM- det taktiske LLM - Transfers Der findes et hav af flere spilkoncepter derude, lige fra Journeyman hvor du skal rejse fodboldverden rundt, til Akademiet og Hold det nationalt hvor man satser på egne unge talenter eller spillere fra egen nation. Så mangler du inspiration til dit savegame, så søg lidt rundt på FM scenen. Der findes rigtig mange fede spilformer man kan tage fat i. Til denne blog/guide har jeg også valgt med en challenge, som vil blive grundlaget for det savegame, som skal bruges til at vise de forskellige aspekter af spillet. Jeg har valgt at udfordre mig selv med denne challenge: The Real Chosen One. Hvor jeg skal overtage et Man Utd hold i frit fald og skal slå en masse vilde rekorder. Det skal nok blive en fin udfordring, som også er til at overskue. Jeg er nemlig en manager, som sjældent har tålmodigheden til et langt savegame på 15+ sæsoner, efter 5 sæsoner begynder jeg at miste fokus og vil videre til nye ting. Det skal du også gøre op med dig selv. Hvilken type manager er du? Den som tager det lange seje træk eller er du mere til det hurtige fix. Det skal være med til at skabe rammen for dit spil.

[font=Gabriola:uaezu2zo]Skab en ramme[/font:uaezu2zo]

Senest rettet af Wester 11. feb 2016, 07:56

Var der nogen der sagde nørd?

Wester

Indlæg: 354

Tilmeldt: nov 2015

10. feb 2016, 15:08

Mit allerbedste råd er, at du sætter dig nogle mål med dit savegame. At du laver både et kort og et langsigtet mål både hvad angår klubbens ydre rammer men især for resultaterne på banen. Her er det yderst vigtigt, at du forholder dig realistisk. Et af de problemer jeg tror folk har med FM16 er, at de sammenligner det med tidligere versioner. Vi husker jo alle de tidligere versioner og hvor nemt det var, når koden først blev knækket. Det bliver for hver version svære og svære at opnå disse vilde resultater. Det lykkes stadig for nogen men vi andre må stille os tilfreds med lidt mindre. Det vil også hjælper dig til at opnå de forrige 4 råd, som jeg er kommet med. Du kan skabe det nødvendige flow og tilrette databasen så den passer til de mål du vil opnå. Du kan fordele opgaver til din stab og målrette din taktik, træning mm. Det kommer vi ind på senere. Nu har jeg f. eks. valgt at gå i gang med The Real Chosen One Challengen. Den har ligesom en indbygget målsætning og det passer mig fint. Og ud fra den har jeg rettet min DB til. Jeg har valgt de største nationer i Europa samt Skotland og Danmark. Grunden til dette er, at jeg skal have de største nationer med, da jeg skal have muligheden for at købe de bedste spillere og samtidig have ligaer jeg kan leje mine unge talenter ud til. Jeg har altid Danmark med men mest fordi jeg håber, at der skulle komme et godt dansk talent. Ud over målene i challengen vil jeg gerne leve op til klubbens filosofi, som jeg kommer til i næste afsnit. Målsætningen i challenge lyder således: • I en og samme sæson skal du vinde Premier League og matche eller slå følgende rekorder: 1. Flest mål på en sæson. (Chelsea 103 mål) 2. Flest hjemmebane mål på en sæson. (Chelsea 68 mål) 3. Største målforskel. (Chelsea 73 mål) 4. Flest point på en sæson. (Chelsea 95 point) [font=gabriola:d861808p]

Sæt realistiske mål

[/font:d861808p]

Senest rettet af Wester 11. feb 2016, 07:57

Var der nogen der sagde nørd?

Kalle

Indlæg: 507

Tilmeldt: nov 2015

10. feb 2016, 15:11

Det virker godt det her! Synes dog godt du kunne nævne nogle flere challenges, da jeg tror mange bare spiller for at spille. Det er sommetider bedre at have et formål, ala Pentagon Challenge osv, hvor man ender i andre ligaer end man egentlig ville fra en start! Jeg er dog fan af denne tråd alligevel!

Wester

Indlæg: 354

Tilmeldt: nov 2015

11. feb 2016, 07:28

Kalle skrev:Jeg er dog fan af denne tråd alligevel!
Tak
Var der nogen der sagde nørd?

SotD

Ejer

Indlæg: 610

Tilmeldt: dec 2014

11. feb 2016, 08:06

Det er ret genialt det her. Thumbs up Thomas

Følg os på Facebook og Twitter

Wester

Indlæg: 354

Tilmeldt: nov 2015

11. feb 2016, 08:06

Hahaha Thomas simpelthen og tak...
Var der nogen der sagde nørd?
Top