80'er fodbold i nye omgivelser

Stoltze89dk

Indlæg: 16

Tilmeldt: jan 2016

28. jan 2016, 16:51

Efter mange måneders arbejde med at lave databasen 1985/86 sæsonen, er jeg endelig klar til at starte mit første spil, med datidens spillere i det nye FM16. Jeg har før lavet mine egne databaser fra tidligere sæsoner, når nostalgien har taget mig til editoren, og rekreeret hold og spillere som jeg godt kunne tænke mig at se slå sig løs i det nyeste FM. For at præsentere mig selv, så har jeg spillet FM/Championship Manager siden de første udgaver i start halvfemserne. Jeg har fulgt italiensk fodbold siden dengang, og er samtidig stor Parma fan. Vi har haft vores storhedstider med fantastiske spillere på rosteren. Men i 2016 er det svære tider, og det bliver spændende at se hvor mange sæsoner det vil tage klubben at komme tilbage på højeste niveau. Jeg har før haft glæde af mine egne databaser hvor jeg har genskabt flere sæsoner fra halvfemserne, hvor Parma har haft noget at sige i Serie A og på europæisk plan. Men i denne database som jeg nylig er blevet færdig med, har jeg dykket endnu længere tilbage, og efter at have set en ældre fodbold dokumentar om VM slutrunden i Mexico i 1986, endte det med at blive sæsonen 1985/86 som skulle genskabes. Serie A var den største liga i verden med massere af verdensklasse spillere. Napoli som rådede over en af de aller bedste, måske den bedste i Diego Armando Maradona (25 år gammel i 1985.) Juventus som var forsvarende mester med flere italienske landsholds stjerner : Cabrini, Tacconi, Scirea og en 22 år gammel dansker Michael Laudrup og den store stjerne og daværende europamester i '84, Michel Platini. Inter med tyskernes helt store stjernespiller : Karl-Heinz Rummenigge, de to italienske stjerner Marco Tardelli og Alessandro Altobelli og en masse fremtidige italienske talenter : Zenga, Bergomi, Ferri osv. Roma, Milan og Torino som også havde stærke trupper. Sampdoria med Vialli, Mancini, Vierchowod og Mannini som ladede op til de fantastiske halvfemsere. Den engelske liga med massere af Britiske legender som : Dalglish, Bryan Robson, Shilton, Lineker, Barnes, Strachan, Hoddle, Waddle osv. Magtbalancen så anderledes ud, da Everton og Liverpool sad på magten, og Manchester United havde lige ansat en yngre Skotsk træner ved navnet Alex Ferguson. Brasilien var i en mellemperiode fra tidligere storhedstid, med nogle af de ældre legender stadig aktive som Zico, Socrates, Edinho, Eder osv. Og med unge fremtidige stjerner som Bebeto, Romario, Branco, Careca osv. Argentina som vandt slutrunden i '86 havde flere klassespillere såsom Passarella, Burruchaga, Sergio Batista og Oscar Ruggeri. Udover det havde Tyskland, Spanien og Frankrig massere af sublime klassespillere, og især Holland med talentfabrikker i både Ajax og PSV. Klar til at starte, overtager jeg Fiorentina, som siden 1978 har ligget i toppen af ligaen dog uden at udfordre de helt store om titlen. Sæsonen før i 1984, endte holdet kun på en 9. plads og dermed uden for europæisk kvalifikation. På papiret et midterhold med potentiale til at vokse sig større, og med tiden udfordre om Serie A titlen. Det er en udfordring som taler til mig. Det er oftest midterholdene og de mindre hold som tiltaler mig til at starte op. Præsentation af mit Fiorentina hold anno 1985/86. Målmænd : Giovanni Galli, 27 år, og lidt mere end en håndfuld landskampe for Italien. Hvor han kæmper om pladsen med Juventus målmand Stefano Tacconi inden at en ung Walter Zenga formentlig vil overtage pladsen. Paolo Conti 36 år, rutineret tidligere landsholds målmand. Forsvar : Claudio Gentile 32 år. Italiensk forsvars legende med en mangeårig karriere i Juventus. 71 landskampe. Daniel Passarella 33 år. Massere af landskampe for Argentina. En helt unik midterforsvar med sine 174cm høj og massere af mål i sin gyldne venstrefod. Frisparksspecialist, og i det hele taget målfarlig på alle måder, med hovedet, på langskud osv. Renzo Contratto 26 år. Fast højreback på holdet de sidste 6 sæsoner. Sergio Battistini 23 år. Venstreback med offensive kvaliteter, og inde omkring landsholdet. Som backup i forsvaret har vi Celeste Pin, Aldo Maldera og Carlo Pascucci. Midtbane : Nicola Berti 19 år. Stortalent som i virkeligheden slog igennem i Inter nogle år senere. Roberto Baggio 19 år. Nærmere præsentation er ikke nødvendig. Roberti Onorati 19 år og Michele Gelsi 18 år. Giancarlo Antognoni 32 år, over 70 landskampe for italien. Venstremidt. Davide Pellegrini 20 år, venstrewing. Angreb : Daniele Massaro 24 år. Slog igennem i Milan hvor han skabte sig en karriere. Maurizio Iorio 26 år og Paolo Monelli 25 år. Med en målsætning om at kvalificere sig til UEFA Cuppen, eller med lidt medvind til Champions League, er vi klar til at sætte gang i en spændende sæson og forhåbentlig et langt spil. Jeg ville gerne have vedlagt billeder fra mit spil, men det rækker min computerfærdigheder desværre sig ikke til. (hvis nogen kan hjælpe med det, ville det være super.)

Stoltze89dk

Indlæg: 16

Tilmeldt: jan 2016

28. jan 2016, 16:55

Hvis andre har lyst til at prøve min database 1985/86, så kan den downloades her på fmdanmark under kategorien downloads. Man kan også abonnere på den via Steam, hvis man søger på 1985/86. I Steam Workshoppen kan man også hente en shortlist tilhørende databasen.

SotD

Ejer

Indlæg: 611

Tilmeldt: dec 2014

28. jan 2016, 18:29

Det glæder jeg mig til at følge det her. Jeg håber du smider nogle screenshots af spillerne op undervejs.

Følg os på Facebook og Twitter

Stoltze89dk

Indlæg: 16

Tilmeldt: jan 2016

28. jan 2016, 18:46

Jeg er nød til at be' om en lille guide hvis jeg skal smide nogle screenshots op, aner ik hvordan man gør

SotD

Ejer

Indlæg: 611

Tilmeldt: dec 2014

28. jan 2016, 20:45

Der findes nogle der er langt bedre til det end mig er jeg sikker på. Men når du har uploadet et billede på nettet, så kopierer du bare linket herind, og skriver bagved (uden mellemrum mellem g og ])

Følg os på Facebook og Twitter

Stoltze89dk

Indlæg: 16

Tilmeldt: jan 2016

28. jan 2016, 21:01

Ok. Ellers har jeg også uploadet en del billeder inde i Steam Workshoppen, som man også kan tjekke ud.
Top